Civilingeniør i datateknologi

Civilingeniør i datateknologi, eller "dattekker" som det blev kaldt, var den uddannelse valget faldt på da jeg skulle vælge for første gang. Det viste sig at være et helt forkert valg.

På papiret en spændende uddannelse, hvor min interesse for IT ville blive forenet med interessen for teknik og videnskab, og lysten til at kunne skabe noget selv - i form af avancerede robotter, nostalgiske computerspil mv.

Uddannelsen foregik ofte på et ekstremt teknisk niveau. Jeg interesserede mig ikke for det, og fik hurtigt besvær med at følge med. Desværre opdagede jeg først efter ca. 1,5 år, at grunden til mit besvær var forkert valg af uddannelse. Jeg havde ikke forestillet mig, at der var noget jeg ikke kunne finde ud af. Det var svært at erkende.

Da jeg valgte af skifte til produktions-linjen (med et halvt års merit), blev jeg straks bekræftet i mit valg. Miljøet var et andet, materialet langt mere spændende, og interessen var tilbage. Siden har jeg tit været ærgelig over at have spildt et år på min første uddannelse, men på den anden side har jeg taget en vigtig læring (udover det faglige) med - nemlig at der er nogle gange hvor jeg kan komme ud for at skulle sige: "stop - dette overstiger mine evner", og søge en anden løsning.


Beståede kurser under uddannelsen til civilingeniør:
  • Algoritmer og datastrukturer, obligatorisk opgave
  • Datalogi A
  • Matematik A
  • Fysik A
  • Digitalteknik
  • Elektronik A
  • Indledende Fysik A
  • Avanceret matematik på computer